En åben åbenbaring

07. jul 2024

Når solen skinner og vejene kalder, er der intet, der slår følelsen af at køre en cabriolet. Med 840i bringer BMW ånden fra de klassiske luksuscoupéer ind i det 21. århundrede med både stil, ynde og en køreoplevelse, få kan matche.

Designet trækker stærke tråde tilbage til BMW’s luksuscoupéer fra 70’erne, hvor den ikoniske 6-serie hurtigt blev et must for smarte forretningsfolk i discoens æra. Med den nye 8-serie løftes den tunge arv helt ubesværet. Modelnummeret blev skruet et par gange op og med et skarpt design og en oplevelse af tysk kvalitet, blev bilen øjeblikkeligt en succes.

Ikke mindst introduktionen af versionen uden tag gjorde det klart, at BMW var tilbage på toppen af luksussegmentet. For 840i Cabriolet er den ideelle bil for dem, der elsker at køre under åben himmel.

Med ren, uforfalsket motorkraft fra rækkesekseren, er det lyden af hundrede års bilhistorie, der flyder gennem dine øregange. Twin-scroll turboladeren eliminerer enhver tøven og leverer en eksplosiv acceleration, bare du tænker på det. Og den avancerede adaptive undervogn sikrer, at den store bil føles lige så adræt som en 4-serie.

Det her er bilen, du vælger til turen tværs gennem Europa på en varm sommerdag. Slå taget ned, skru op for varmen i nakkestøtterne og mærk hvordan skuldrene sænker sig i samme takt som nålen på speedometeret går den modsatte vej. I en BMW 840i Cabriolet er hver køretur en fornøjelse, uanset om du cruiser gennem Randers eller på Rivieraen.

Så skal din næste rejsemakker byde på både luksus og løjer, så kom forbi vores showroom i Silkeborg og mød denne veludstyrede BMW 840i Cabriolet. Vi glæder os til at se dig.

Se andre nyheder

29. mar 2026

En arv formet af balance og præcision

Porsche har gennem årtier gjort tal til mere end blot modelbetegnelser – nogle af dem fortæller en historie. Navnet 718 bærer en særlig arv – og når det kombineres med de to bogstaver RS, bliver ambitionen tydelig. Ét blik på de markante luftindtag, den karakteristiske swan-neck bagvinge og GT4 RS-emblemet afslører, at dette er noget ganske særligt: en Cayman, hvor motorsportens principper er flyttet direkte fra banen til vejen – skabt uden kompromiser, præcis som en ægte RS-model skal være.

15. mar 2026

Kompakt format. Performance under åben himmel.

I årtier har én filosofi været med til at definere BMW: Sheer Driving Pleasure. En idé om, at bilen først og fremmest skal være en oplevelse bag rattet. Med BMW M240i Cabriolet får den filosofi en særlig form. Kompakte proportioner møder imponerende performance, og når taget foldes ned, bliver oplevelsen endnu mere direkte. Resultatet er en cabriolet, hvor kraft, balance og friheden ved at køre under åben himmel går op i en højere enhed.

01. mar 2026

Superbilens præstationer. SUV’ens format.

Audi RS Q8 er skabt som en balance mellem yderpunkter. Den forener superbilens præstationer med SUV’ens komfort og anvendelighed – uden at gå på kompromis med nogen af delene. Det er en bil, der bærer det ikoniske RennSport-emblem med stolthed, men samtidig er formet til hverdagen. Når du har parkeret, og blikket falder på de brede skærme, de markante 23” RS-fælge og de ikoniske ovale udstødningsrør, står det klart, at dette er en SUV ud over det sædvanlige.

01. feb 2026

Med føreren som omdrejningspunkt

Ferrari 296 GTS er skabt med føreren som det naturlige omdrejningspunkt. Avanceret ingeniørkunst og kompromisløs performance forenes i en præcist afstemt helhed, hvor respons, balance og involvering er i centrum. Det er en bil, der imponerer med sine tekniske kvaliteter, men som først for alvor kommer til sin ret, når vejen åbner sig. En køreoplevelse præget af præcision, intensitet og en særlig form for køreglæde – allerede fra de første meter.