
07. maj 2025
04. maj 2025
Da Porsche i 1963 lancerede den første 911, var det allerede fra første øjeblik tydeligt, at 911-modellen var noget særligt – en bil, der ikke bare handlede om fart, men om følelse, præcision og sjæl. Gennem mere end seks årtier har modellen bevaret sin umiskendelige silhuet og sit ikoniske Porsche-DNA, samtidig med at den konstant er blevet forfinet, forstærket og fornyet.
Hver generation har båret arven videre – stærkere, hurtigere, men altid tro mod det grundlæggende princip: en bil skabt til dem, der elsker at køre. Denne 992 Carrera S er ingen undtagelse. Fra det øjeblik du sætter dig bag rattet, mærker du, hvordan alt er bygget op omkring føreren. Materialerne i kabinen er nøje udvalgt for at skabe en eksklusiv, men alligevel sportslig atmosfære, hvor moderne teknologi og klassisk håndværk går hånd i hånd. Instrumenteringen er skarp og intuitiv, de adaptive sportssæder omfavner dig præcist, og hver eneste detalje er finjusteret for at understøtte din køreoplevelse – uanset om turen går ad snørklede landeveje eller på lange motorvejsetaper.
Den første Porsche 911 blev designet af Ferdinand Alexander Porsche, barnebarn af grundlæggeren Ferdinand Porsche. Allerede dengang imponerede modellen med sin avancerede aerodynamik og imponerende præstationer – egenskaber, der siden har fulgt 911-modellen som en rød tråd gennem dens ikoniske historie. Den arv mærkes også tydeligt i dette eksemplar af 911 Carrera S.
Bag det tidløse og aerodynamiske design gemmer sig en 3.0 liters biturbo-boxermotor med hele 450 hestekræfter, parret med Porsches lynhurtige PDK-gearkasse, der sikrer, at hver eneste acceleration opleves med en umiddelbarhed og en lethed, kun få biler kan matche.
Visuelt holder 992 Carrera S sig tro mod sine rødder med de karakteristiske linjer, der siden 1960’erne har været bilens signatur, men med moderne detaljer som de brede baghjul, de markante LED-lygter og de stramme proportioner, der giver bilen et stærkt og markant udtryk.
Det klassiske udtryk forstærkes yderligere af den skarpe Pure White lakering. Farven fremhæver hver eneste kurve og kant i det ikoniske design og skaber en visuel lethed, der klæder 911’erens sportslige fremtoning. Under bilen sætter de eksklusive 20″/21″ Porsche Carrera Exclusive alufælge et markant punktum – og med deres raffinerede udtryk og motorsportsinspirerede design løfter de indtrykket og understreger, at denne bil er skabt til både stil og præstation.
Drømmer du om at opleve Porsche 911/992 Carrera S helt tæt på?
Kig forbi vores showroom i Silkeborg, og mærk selv, hvad der sker, når tidløst design møder rendyrket performance. Vi står klar til at tage imod dig.
07. maj 2025
20. apr 2025
I kapløbet med Mercedes og Audi sætter BMW sin standard på markedet for elbiler med sin i5 M60. i5-serien er deres første model i klassen, svarende til Audis A6 e-tron og EQE fra Mercedes. Der er hermed lagt stærkt fra land, nu hvor alle tre mærker har en elbil i denne klasse.
06. apr 2025
AMG – Aufrecht, Melcher og Großaspach. Det er dét, bogstaverne AMG står for. Historien har rødder tilbage til 1967, hvor de to Mercedes-Benz-ingeniører, Aufrecht og Melcher, udviklede en særlig AMG-motor til motorsport.
12. feb 2025
Under brandet Premium Leasing vil Danmarks største leasingselskab indenfor leasing af premium-, luksus-, og sportssegmentet, Selected Car Group, nu i ny satsning gå målrettet efter leasingpartnerskaber med forhandlere.
09. feb 2025
Forestil dig at starte dagen i en bil, der leverer det bedste fra to verdener. Det øjeblik, hvor du trykker på startknappen, og bilen lydløst vågner til live på ren el. Den ubesværede acceleration, der sender dig afsted med en kraft, der føles uendelig. Og lyden af en sekscylindret motor, der træder i karakter, når du virkelig har brug for det. Det er BMW X5 xDrive45e M-Sport – en SUV, der forener luksus og køreglæde.
26. jan 2025
Land Rover Defender er en af de mest ikoniske modeller i Land Rovers historie – en silhuet, der er umiskendelig og et ægte symbol på klassisk design og tidløse værdier. Denne 90-version repræsenterer den perfekte balance mellem rå kraft og sofistikeret elegance pakket ind i et kompakt tre-dørs design.