Innovativ bilglæde

14. jul 2024

Da Mercedes-Benz i 2018 introducerede EQC var det en satsning, der gav genlyd verden over. For selv om den var bygget på en platform designet til forbrændingsmotorer, var her langt om længe en elbil, der var lige så komfortabel, elegant og fuld af overskud som sine benzinbrødre. Men det skulle ikke vare længe, før det blev endnu bedre.

For EQE SUV er på alle måder en opgradering fra firstmoveren EQC. Hurtigere, mere elegant og med signifikant længere rækkevidde. Men måske vigtigst af alt føles EQE SUV for alvor som en Mercedes-Benz. Bygget som en tank og komfortabel som en lænestol. På trods af rigelige kræfter, er der ingen nyreknusende acceleration, bare følelsen af en uudtømmelig reserve under din højre fod. Samtidig får du den kvalitetsfornemmelse, der hører hjemme i en bil i denne prisklasse. Hvert eneste materiale, hver eneste syning og hver eneste detalje er gennemsyret af både taktil og visuel perfektion.

Med sit store batteri er den lange rækkevidde på plads og sammen med en effektiv opladning gør det EQE SUV til en oplagt kandidat til sommerens bilferie. Burmester-anlægget, luftundervognen og de velpolstrede sæder sørger for at kilometerne forsvinder i samme tempo som dine bekymringer, og du kommer frem mere udhvilet end da du tog afsted. For uanset underlag, vejr og trafik er EQE SUV en komfortabel, tyst og rolig oplevelse, akkurat som det bør være i en bil med stjerne på hjelmen.

Læg vejen forbi vores showroom i København og hop med på den elektriske evolution.

Se andre nyheder

18. jan 2026

Defineret af styrke, kontrol og balance

Der findes biler, der løser en opgave – og så findes der biler, der definerer deres egen rolle. BMW X5 hører til i den sidste kategori. Den kombinerer autoritet, komfort og teknisk overskud på en måde, hvor intet virker tilfældigt, og hvor hver detalje understøtter helheden. I denne udgave, klædt i en dyb Manhattan Green lakering, forenes klassisk BMW-DNA med moderne plug-in hybridteknologi og skaber en SUV, der mestrer både hverdagen og de lange stræk – med ro, styrke og selvsikkerhed.

04. jan 2026

Ekstrem performance i kompakt format

AMG er indbegrebet af kompromisløs performance og teknisk finesse – og det mærkes tydeligt i denne udgave af Mercedes A45 S AMG. Her er der ikke tale om en klassisk hot hatch, men om et koncentrat af AMG-teknologi, hvor ekstrem performance, avancerede systemer og daglig anvendelighed er samlet i ét helstøbt format. Det er en bil, der er udviklet med ét klart formål: at levere maksimal køreglæde – uanset om rammerne er snoede landeveje, hverdagskørsel eller racerbane.

21. dec 2025

Tre bogstaver med et klart formål

Land Rover har i årtier bygget biler med autoritet – biler, hvor luksus, kontrol og overskud går hånd i hånd, uanset om turen går gennem byen, ad motorvejen eller langt fra asfalten. Dette er dog ikke en helt almindelig Range Rover Sport. De tre bogstaver på bagenden betyder noget mere. Fire udstødningsrør, en bredere fremtoning og den brutale lyd, i det øjeblik motoren vækkes til live, afslører øjeblikkeligt bilens sande natur. Det er en bil, der sætter sit aftryk i omgivelserne – længe efter den er kørt videre.

07. dec 2025

Ikonet, der udvisker grænsen mellem vej og racerbane

Få designtræk i bilverdenen er så umiskendelige som dem på en Porsche 911. De runde forlygter og den lave, svungne front har været et ikon i over et halvt århundrede. Men ét blik er nok til at se, at denne udgave er noget særligt. Den markante spoiler, de brede skærme og GT3-emblemet på bagenden afslører en bil med et klart formål. Her møder vejbilens elegance Porsches dybe motorsportsarv – en tradition bygget på funktion, fokus og fart, kogt ned til én oplevelse, der føles levende fra første meter.