Luksus på el

23. jun 2024

Vores samfund er i fuld gang med omstillingen til en ny virkelighed på strøm, der kommer med hastige skridt. På få år har elbiler rykket sig fra at være fjern fremtid til at være et almindeligt hverdagssyn på vejen. I hjertet af denne transformation finder vi den nye BMW i7 xDrive60. En bil, som er en manifestation af luksus og teknologi samt et skridt på vejen for, hvad en bil kan tilbyde, når det gælder luksussegmentet.

Den indvarsler en æra, hvor høj ydelse og strøm går hånd i hånd. BMW i7 træder ind på scenen som en pioner, der viser, at det er muligt at få uovertruffen køreoplevelse uden at bilen kører på fossile brændstoffer. Ikke bare for den enkelte bil, men også som producent er BMW på vej mod en mere bæredygtig produktion, hvor mange af bilens komponenter er fremstillet af genbrugsmaterialer.

Derved reduceres miljøpåvirkningen allerede fra samlebåndet, og du kan med sindsro sætte dig bag rattet og nyde en af de bedste elektriske drivlinjer, vi endnu har set. Du får naturligvis en øjeblikkelig acceleration, der skaber en nærmest meditativ køreoplevelse, hvor køreturen nydes, helt fri for motorstøj og vibrationer.

Det føles let og ubesværet og alligevel dybt forbundet med vejen, akkurat som en BMW bør. Og samtidig er du pakket fuldstændig ind i massiv moderne luksus, med alt fra Bowers & Wilkins-lydanlæg til adaptiv luftundervogn og Skylounge-soltag.

Med i7 demonstrerer BMW at aflad ikke behøver at betyde afsavn. Faktisk tværtimod. For den elektriske topmodel skaber en ny standard for, hvad vi kan forvente af en luksusbil. Med en i7 i indkørslen viser ejeren at det ikke kun er kvalitet og innovation, der prioriteres, men i høj grad også en bevidsthed om vores planets fremtid.

Så kom forbi vores showroom i København og oplev BMW i7 xDrive60. En bil for dem, vil nyde det bedste i livet og samtidig sikre, at kommende generationer kan gøre det samme.

Se andre nyheder

01. feb 2026

Med føreren som omdrejningspunkt

Ferrari 296 GTS er skabt med føreren som det naturlige omdrejningspunkt. Avanceret ingeniørkunst og kompromisløs performance forenes i en præcist afstemt helhed, hvor respons, balance og involvering er i centrum. Det er en bil, der imponerer med sine tekniske kvaliteter, men som først for alvor kommer til sin ret, når vejen åbner sig. En køreoplevelse præget af præcision, intensitet og en særlig form for køreglæde – allerede fra de første meter.

18. jan 2026

Defineret af styrke, kontrol og balance

Der findes biler, der løser en opgave – og så findes der biler, der definerer deres egen rolle. BMW X5 hører til i den sidste kategori. Den kombinerer autoritet, komfort og teknisk overskud på en måde, hvor intet virker tilfældigt, og hvor hver detalje understøtter helheden. I denne udgave, klædt i en dyb Manhattan Green lakering, forenes klassisk BMW-DNA med moderne plug-in hybridteknologi og skaber en SUV, der mestrer både hverdagen og de lange stræk – med ro, styrke og selvsikkerhed.

04. jan 2026

Ekstrem performance i kompakt format

AMG er indbegrebet af kompromisløs performance og teknisk finesse – og det mærkes tydeligt i denne udgave af Mercedes A45 S AMG. Her er der ikke tale om en klassisk hot hatch, men om et koncentrat af AMG-teknologi, hvor ekstrem performance, avancerede systemer og daglig anvendelighed er samlet i ét helstøbt format. Det er en bil, der er udviklet med ét klart formål: at levere maksimal køreglæde – uanset om rammerne er snoede landeveje, hverdagskørsel eller racerbane.

21. dec 2025

Tre bogstaver med et klart formål

Land Rover har i årtier bygget biler med autoritet – biler, hvor luksus, kontrol og overskud går hånd i hånd, uanset om turen går gennem byen, ad motorvejen eller langt fra asfalten. Dette er dog ikke en helt almindelig Range Rover Sport. De tre bogstaver på bagenden betyder noget mere. Fire udstødningsrør, en bredere fremtoning og den brutale lyd, i det øjeblik motoren vækkes til live, afslører øjeblikkeligt bilens sande natur. Det er en bil, der sætter sit aftryk i omgivelserne – længe efter den er kørt videre.

07. dec 2025

Ikonet, der udvisker grænsen mellem vej og racerbane

Få designtræk i bilverdenen er så umiskendelige som dem på en Porsche 911. De runde forlygter og den lave, svungne front har været et ikon i over et halvt århundrede. Men ét blik er nok til at se, at denne udgave er noget særligt. Den markante spoiler, de brede skærme og GT3-emblemet på bagenden afslører en bil med et klart formål. Her møder vejbilens elegance Porsches dybe motorsportsarv – en tradition bygget på funktion, fokus og fart, kogt ned til én oplevelse, der føles levende fra første meter.